fredag den 9. januar 2015

Whoopie pies med dulce de leche

Opskriften:

Nok til 10
250 g mel
2 tsk bagepulver
1 stor knivspids salt
115 g blødt smør
85 g brun farin
2 spsk gylden sirup
1 stort æg
1 tsk vaniljeessens
1 1/4 dl mælk
25 g blød karamel, hakket

Karamelfyld
125 g blødt usaltet smør
115 g flormelis
5 spsk dulce de leche


Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd 2-3 store bageplader med bagepapir. Sigt mel, bagepulver og salt sammen. 

Kom smør og sukker i en stor skål og pisk med en el-mikser, til blandingen er bleg og luftig. Pisk sirup, æg og vaniljeessens i efterfulgt af halvdelen af melblandingen og herefter mælken. Rør resten af melblandingen i og bland det hele godt sammen.

Tryk 20 whoopie bunde ud på bagepladerne med nok mellemrum imellem, til at de kan brede sig. Bag en plade ad gangen i 10-12 minutter, til bundene er hævet og føles faste. Lad bundene køle af i 5 minutter, inden du flytter dem. Lad bundene køle helt af.

Til fyldet kommer du smørret i en skål og pisker med en el-mikser i 2-3 minutter, til det er blegt og cremet. Pisk flormelis i lidt ad gangen og fortsæt med at piske i 2-3 minutter, til fyldet er meget lyst og luftig. Rør dulce de leche i. 

Lav dine whoopie pies ved at smøre 2/3 af fyldet på den flade side af halvdelen af bundene og smøre resten af fyldet oven på den anden halvdel af bundene. Læg bundene oven på hinanden som i en sandwich og pynt med finthakket karamel. 


Klar til at bage kager

Mig der er i gang med at lave kagerne

Lige inden de skulle i ovnen

I ovnen
Da jeg er ny til hele det her blogger noget, så glemte jeg lige, at det er en god ide, at have billeder af sine færdige kager, men jeg lover, at jeg nok skal huske, at tage nogen næste gang ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar